Fra 15. - 24. august 2025 dækker vi atter op til madfestivalen Copenhagen Cooking og du kan blive en del af festlighederne.
Copenhagen Cooking giver dig en unik mulighed for at tiltrække nye gæster, teste innovative koncepter og fejre gastronomi sammen med et engageret publikum og kreative samarbejdspartnere. Kun fantasien sætter grænser og du kan byde ind med events, der spænder fra smagninger og workshops til langbordsmiddage, debatter og interaktive madoplevelser.
I år gør vi tingene lidt anderledes og derfor har vi indført fire spændende kategorier: Spil på sanserne, Fokus på fællesskab, Mad på fingrene og Hemmelige afkroge og forbudte bidder. Det betyder at alle events skal kunne placeres i én eller flere af disse kategorier. Vi inviterer dig til at tænke nyt – alle events skal enten være helt nye eller have et kreativt twist, der giver dem en frisk vinkel.
Det er gratis at byde ind med events til det åbne program, og du får selv alle dine billetindtægter. Læs mere her og tilmeld dit event.
Har du spørgsmål eller brug for sparring, hjælp til at finde den rette lokation eller samarbejdspartner, så kontakt os på hej@copenhagencooking.dk