Opskrift på grønkål med ”æblesmør” 🥬
Det skal du bruge:
- Grønkål
- 4-5 æbler
- Olie
- Smør
Sådan gør du:
- Rip grønkålen fra stilken og skyl grundigt.
- Skær 4-5 æbler i tynde skiver.
- Varm en pande med lidt neutral olie og en stor klat smør (indtil smøret bruner let)
- Kom æbleskiverne på og lad dem stå ved svag varme i ca. 30 min. Dæk æblerne med låg eller et stykke bagepapir (klippet til med et lille hul i midten)
- Rør jævnligt – æblerne må gerne smatte ud.
- Når æblerne er helt bløde og dufter let karamelliseret, tages de af panden og blendes ved høj speed, indtil de udgør en glat puré.
- Smag til med salt og en smule balsamico eddike.
- Steg grønkålen hårdt i neutral olie – et tip er at bruge en gryde med tyk bund, så du undgår griseri.
- Salt kålen fornuftigt og server kålen på en bund af lun æblesmør.
- Giv eventuelt retten et skvæt citronsaft.
”Æblesmøren” kan holde sig en uges tid på køl og kan bruges både varm og kold.