“Kål kan tilberedes på mange forskellige måder og kan inkorporeres i en lang række køkkener, fra salater til supper, gryderetter samt is og desserter. Kål er meget nærende og fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter, hvilket gør den til en sund tilføjelse i enhver ret. Når folk ved, at de spiser noget sundt, kan det også påvirke deres opfattelse af smag positivt. Hvilket tydeligvis sker når de kommer ind og vælge grønkåls isen.”
Her får du opskriften på den friske grønkålis, som du kan lave derhjemme. Opskriften er beregnet til 8 personer og kan laves uden brug af ismaskine.
Det skal du bruge:
- 5 æggeblommer
- 50g melis
- 0,5 l fløde
- 5 g tørret grønkålspulver pr. ½ liter (smag gerne til da mængden kan variere efter smagspræferencer)
Tip: tørret grøntkålspulver kan købes økologisk hos Nordiske superfoods: www.greenmachine.life
Fremgangsmåde:
Pisk først æggeblommerne og grønkålspulver med flormelis i 3-4 minutter, til blandingen er tyk og råhvid. Pisk efterfølgende fløden til skum og vend flødeskummet i æggeblandingen.
Kom til sidst blandingen i en fryseegnet beholder, og sæt den i fryseren i 6-8 timer eller natten over. Efterfølgende har du en lækker, frisk og anderledes is som du selv kan nyde eller som kan serveres til dessert.
Juletip:
Vi nærmer os julen med hastige skridt - det betyder julehygge, julemad og julebag. Denne skønne grønkålis er oplagt at lave som en dessert til julebordet. Server den eventuelt sammen med jordbær sorbet, på denne måde kombineres de grønne og røde julefarver og skaber ikke blot en dejlig smagskombination, men også julestemning.