Hvad hjælper Copenhagen Cooking med?
Vi vejleder dig – kvit og frit – i at anvende madevents og -oplevelser strategisk til at markedsføre og sætte scenen for dit budskab, produkt, (nye) forretning eller noget helt fjerde og udbrede det til en stor potentiel mål- og kundegruppe. Vi tager os af alt relateret til kommunikation, markedsføring og PR, og hjælper dig gerne med idéudvikling, sætter dig i kontakt andre gode samarbejdspartnere, leverandører eller lokationer og sparrer med dig om praktik, logistik og økonomi.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke selv har en restaurant?
Vi kan og vil meget gerne hjælpe dig med at løse hvad end, der skulle stå i vejen for din deltagelse. Hvis du mangler en lokation til dit event eller et køkken at preppe i, så kig på listen her, hvor vi har samlet en række muligheder til dig.
Kan jeg være med, selvom jeg ikke laver mad til mange?
Ja! Du kan som vært i det åbne program byde ind med alt fra smagninger, workshops og debatter til langbordsmiddage for mange og intime frokoster for få – kun fantasien sætter grænser. Det åbne program er også for dig, der ikke arbejder med mad og/eller kultur til dagligt – alle enestående events med et gastronomisk omdrejningspunkt er velkomne i det åbne program. Kontakt os for at høre mulighederne for at være med i programmet.
Hvordan tilmelder jeg et event?
Tilmelding foregår online i vores tilmeldingsformular. I denne formular udfylder du praktisk info og tekst til programmet samt et billede til hjemmeside og sociale medier. Husk at sikre dig, at du har rettighederne til at bruge billedet og at vi også må anvende det på vores kanaler i forbindelse med promovering af eventet.
Hvordan sælges der billetter?
Værten bestemmer selv om eventet skal være gratis eller om deltagelse kræver køb af billet. Såfremt der sælges billetter, skal du benytte Madbillet.dk, som er vores officielle billetudbyder.
Oprettelsen er ganske simpel, og vi guider dig igennem processen.
Billetten bliver pålagt et administrationsgebyr:
- 12 kroner inkl. moms pr. billet for billetpriser fra 1 - 150 kr.
- 23 kroner inkl. moms pr. billet for billetpriser fra 151 kroner og opefter.
Gebyret splittes mellem os og madbillet.dk.
Prisen på dine billetter vises eksklusiv billetgebyr i programmet.
Gratis- og fribilletter pålægges ikke gebyr.
Hvordan får jeg mine penge fra event?
Du beholder alle indtægter fra billetsalget, som overføres direkte til din konto senest fem hverdage efter eventet er afholdt. Husk derfor at indtaste dine kontooplysninger i din bruger på Madbillet.dk.
Hvordan sammensættes programmet?
Vi opfordrer alle til at byde ind med arrangementer, men i sidste ende er det os, der kuraterer og beslutter, om et event kommer med i programmet. Vi forbeholder os retten til at redigere i alle eventtekster op til og under festivalen for at sikre en enslydende kommunikation på festivalens kanaler.
Vi forbeholder os desuden retten til at afvise arrangementer, som vi ikke mener ligger indenfor rammerne.
Husk at tilmelde dit event inden programmet og billetsalget offentliggøres.
Hvad sker der i tilfælde af aflysning af et event?
Ved aflysning af et event er det værtens ansvar rettidigt at informere både din kontaktperson hos Copenhagen Cooking og gæsterne. Madbillet.dk refunderer det fulde beløb (inkl. gebyr) til gæsten, og værten hæfter for tilbagebetaling af gebyret.
Copenhagen Cooking påtager sig intet ansvar over for billetkøberne vedrørende værtens betalingsstandsning, konkurs eller eventuelle andre reklamationer fra billetkøber over kvaliteten eller afviklingen af arrangementet eller andre forhold vedrørende arrangementet, som derimod skal rettes mod arrangøren.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, eller andet, er du velkommen til at kontakte os på hej@copenhagencooking.dk